Piercinger har ligesom tatoveringer været kendt hele vejen op gennem menneskets historie

Smykkematerialer

Piercinger har ligesom tatoveringer været kendt hele vejen op gennem menneskets historie, både som ren kropsudsmykning, og også som et socialt symbol i forbindelse med forskellige frugtbarheds- og manddoms ritualer.

Piercing som vi kender det i dag, startede i USA i begyndelsen af 1960-erne og har så spredt sig over resten af den vestlige verden. Menneskets behov for at udsmykke sig har altid eksisteret og vil altid være at finde.

En Piercing er ikke særligt kompliceret at udføre. Mange har huller i ørene, hvilket også er en Piercing - dog udført med en noget mindre nål. Vi anvender en Body-Piercing metode, som er udviklet i Amerika. Kort fortalt sker følgende: Piercingstedet markeres og fastholdes med en tang; derefter stikkes en steril engangskanyle igennem huden; smykket sættes ind i kanylen og trækkes ud sammen med denne. Denne metoden er både den mest hygiejniske og den mindst smertefulde.

Det mest benyttede smykkemateriale til ”førstegangshuller” bør være Titan eller kirurgisk stål af hensyn til den mindst mulige risiko for allergi og andre komplikationer(efter 01.07.2001 bruger vi kun Titan i nylavede Piercinger, se nyt EU-direktiv længere nede i teksten). Alternativt kan der bruges Niobium eller PFTE, som er forholdsvis nye valgmuligheder. Når hullet er ophelet, kan der anvendes smykker i andre materialer såsom guld og sølv. Der kan også skiftes til tykkere ringe, vedhæng m.m. Kun fantasien sætter på dette tidspunkt en grænse for, hvad man kan bruge.

Hvis man fortryder Piercingen, kan smykket tages ud, og herefter vil hullet i de fleste tilfælde hel op uden skæmmende ar.

En del mennesker er allergiske overfor nikkel, men de har ofte ikke tilsvarende problemer med vores smykker af kirurgisk stål eller titan. Derimod kan sølv- eller guldsmykker ofte være uhensigtsmæssige i nye Piercinger.

I almindelighed er ”Ball closure” ringe og stave de mest brugbare smykker i nye Piercinger. ”Ball closure” ringe har den fordel, at de er meget svære at åbne ved en fejltagelse. Stave er som regel også pålidelige, forudsat at kuglen skrues fast på med tørre og fedtfri fingre. Kontroller jævnligt, at kuglen sidder fast, idet selv godt fastspændte kugler kan arbejde sig løse og falde af.

Før du skifter smykke – og selvfølgelig i et ophelet hul – anbefaler vi, at du vasker smykket i varmt vand med sæbe for at fjerne fedt og olie. Derefter lader du smykket ligge i en desinficerende væske i nogle minutter. Når du er klar til at sætte smykket i, tager du det op med rene hænder og skyller det under rindende vand, før det isættes. En smule antiseptisk salve letter indførelsen og udtagningen af smykker. For at undgå infektioner bør du aldrig bytte smykker med dine venner eller købe brugte smykker.

For dem, som ønsker at udvide Piercinghullet til anvendelse af tykkere smykker, er det ofte ikke noget problem. Man kan udvide Piercingen ved hjælp af en hornligende konisk ring, eller man kan gradvist arbejde sig frem mod den ønskede tykkelse ved at sætte smykker i med tiltagende tykkelse.

Intimsmykker behøver man som regel ikke at fjerne inden et samleje, og den seksuelle akt kan blive stimuleret ved hjælp af disse. Hvis det er den rigtige type smykker, er der ingen særlig risiko for at nogen af parterne skulle komme til skade.

Ifølge EU direktiv 76/769/EEC og EU direktiv 94/27/EC omhandlende nikkel i smykker m.m., der kommer i direkte og længere varende kontakt med hud, må disse ikke afgive mere nikkel end 0,5ug/cm2 om ugen. I øjeblikket afventer Europa parlamentet en acceptabel test metode fra CEN (den europæiske organisation for standarder). Så snart denne test godkendes, skal alle EU medlemslande ophøje direktivet til lov.

SIDSTE NYE DIREKTIV FRA EU HERUNDER TRÆDER IKRAFT D: 01.07.2001

Må ikke anvendes:

Smykker, som indsættes i hullede ører og andre hullede legemsdele under helingen af det sår, der opstår, når hullet laves, uanset om de senere fjernes, medmindre de pågældende stikkere er homogene og nikkelkoncentrationen - udtrykt som nikkelmassens procentdel af den samlede masse - er på under 0,05 %.

Hos os betyder alt dette at vi nu kun bruger Titan i nye Piercinger, da Titan ikke indeholder nikkel.

Se envidere: Bekendtgørelse om forbud mod import og salg af visse nikkelholdige produkter, faktisk kan man straffes hvis man isætter nikkelholdige smykker under huden. Strafferammen går op til 2 år. Læs mere her.

GULD:

Alt guld, som forarbejdes til smykker, skal legeres med andre materialer for at opnå tilstrækkelig styrke. Guld findes i flere forskellige karat, der angiver hvor meget guld de indeholder. 24 karat er rent guld, 18 karat er 75% guld og 14 karat er 58,5% guld. Smykker med lavere guld indhold må ikke sælges som guldsmykker. Guld fås også i forskellige farver. De mest almindelige er af hvidguld eller rødguld. I Skandinavien er rødguld det mest anvendte, og det indeholder guld, sølv og kobber. Hvidguld består af guld, sølv, kobber og palladium. I Skandinavien er alt hvidguld nikkelfri, mens det andre steder i verden kan indeholde nikkel.

Guld kan være et udmærket materiale til Piercing smykker, selv om der i enkelte tilfælde kan forekomme en allergisk reaktion, specielt hvis guld har været brugt til et førstegangssmykke.

SØLV:

At sætte et sølvsmykke i en nylavet Piercing må absolut frarådes. Hvis du har været udsat herfor, kunne det tyde på, at du har været i hænderne på en usagkyndig Piercer. Udover at sølv misfarver og bliver sort, får mange mennesker allergiske reaktioner af sølv, især i nye Piercinger.

Vi anvender aldrig sølv i den del af smykket, der går igennem selve Piercingen.

Sølv findes i et utal af legeringer, og kun sterlingsølv med betegnelsen med 925 bør kunne komme på tale.

STÅL:

Vi anvender kun det stål, som kaldes for kirurgisk stål. Egentlig findes der ingen type stål med dette navn. Det hedder faktisk 316L og indeholder 10 – 14% nikkel. Det kan umiddelbart virke som meget, men stålet frigør mindre end 0,1 milliontedel pr. cm2 pr. uge. Det er så lidt, at 316L klarer EU’s direktiv for produkter, som kommer i tæt og langvarig kontakt med huden. Grænseværdien er 0,5 milliontedel pr. cm2 pr. uge. Efter 01. juli 2001 er grænseværdien nedsat til 0,05 milliontedel pr. cm2 pr. uge, hvilket vil sige at kirurgisk stål ikke mere lever op til kravene.

NIOBIUM:

Niobium er et grundstof, som blandt andet brydes i Norge. Niobium kan poleres eller eloxideres for at få det til at fremstå i klare farver. Niobium kan fås i næsten alle farver undtagen rød. Sort opnås gennem en varmeproces og er den eneste af farverne, der kan anses for at være permanent. De andre farver blegner med tiden. Niobium har været anvendt i Piercinger gennem længere tid og har ikke været årsag til allergiske reaktioner.

TITAN:

Titan minder en del om Niobium, dog er det en blanding af flere forskellige metaller. Titanet blandes i henhold til, hvad det skal bruges til. Den eneste type, der er brugbar til implantater og Piercinger, er Ti6AL4V ELI. Titan kan også fås i flere farver, men dog ikke så mange som Niobium.

Titan er et glimrende materiale til allergikere.

PTFE:

PTFE er et glimrende materiale til allergikere. PTFE er et plastmateriale, der anvendes i hospitalsverdenen til knæ- og hofte-led. Materialet er let bøjeligt og kan autoklavers.

BLACK BOND og TITANIUMNITRID:

Black bond er egentlig Titanium aluminiumnitrid og er et meget anvendeligt materiale til medicinske formål, og er også sikkert at bruge til implantater. Ydersiden er så stærk, at den kan betragtes som permanent. Som grundmateriale anvendes smykker i 316L stål, som bombarderes med titanplasma i et vakuumkammer. Dette giver en stærk og holdbar film af titanium aluminiumnitrid. Black bond findes kun i sort. Titaniumnitrid er et ligende materiale dog med en gylden overflade.

PLATIN:

Platin er et usædvanligt materiale, som kan minde om hvidguld. Platin indeholder 95% platin og 5% kobber eller paladium. Vi har aldrig hørt om personer, som har reageret allergisk på Platin.

TIL FORSIDEN