Nyt EU-forslag vil øge nikkelallergi

Af Frank Hvilsom, www.fbr.dk

EU-kommissionen foreslår, at den faste grænse for nikkelindhold i piercingsmykker ophæves. Men det vil ifølge en dansk ekspert betyde, at forbrugerne stilles ringere og løber en større risiko for at pådrage sig nikkelallergi.

Af Frank Hvilsom, fbr.dk

Et helt nyt forslag fra EUs industrikommission vil ændre på bestemmelserne for indholdet af nikkel i piercingsmykker.

Forslaget lægger op til, at maksimumsgrænsen på 0.05 vægtprocent for nikkelindholdet i de stave, som sættes i ører, navle, øjenbryn eller andre mere intime legemsdele på mennesker fjernes. I stedet skal de fremover erstattes af en såkaldt migrationsgrænse.

Det vil sige, at det ikke længere er det faktiske indhold af nikkel i smykkerne, der skal reguleres, men der indføres en grænse for hvor meget nikkel, der må afgives fra piercingstavene.

Dårlig ide
Men ifølge den danske ekspert på området, professor overlæge Dr. Med. Torkil Menné fra Videncenter for Allergi, er det en rigtig dårlig ide.

Han mener, at den nuværende lovgivning om maksimumindhold bør fortsætte af hensyn til forbrugerne. Og han finder, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at kommissionens forslag vil beskytte forbrugerne lige så godt, som den nuværende lovgivning.

- Efter min vurdering er forslaget unødvendigt, og jeg frygter, at det vil føre til en stigning i antallet af nikkelallergi-tilfælde, siger Torkil Menné til fbr.dk.

Også nej fra piercerne
Også piercingbranchen tager skarpt afstand fra industri-kommissionens forslag, og den støtter antagelsen om, at ændringen simpelthen åbner for nye tilfælde af nikkelallergi.

- Nikkelallergien vil eksplodere. Det er helt sikkert, siger Lars Dannor Martinsen, der er formand
for Dansk Piercing Laug, og har sin egen forretning i København

- Selv meget små koncentrationer af nikkel i smykkerne udgør et problem for forbrugerne. Det er den konkrete erfaring i branchen. Jeg mener, at der slet ikke bør være nikkel tilstede i smykkerne, siger han.

Ny eksponering
De nuværende regler om et maksimalt indhold på 0.05 vægt-procent, betyder ifølge den danske Miljøstyrelsen, at det i realiteten næsten kun er muligt at anvende nikkelfri materialer. Men det nye forslag fra kommissionen åbner for anvendelse af materialer, som kan afgive nikkel i større mængder.

"Man går altså fra en nuleksponering til en eksponeringssituation", skriver Miljøstyrelsen i sit notat om forslaget.

Og det får konsekvenser siger Lars Dannor Martinsen fra Dansk Piercing Laug. Han fortæller, at brugen af nikkelholdigt kirurgisk stål giver forbrugerne store problemer, fordi sårene ikke heler, men bliver ved med at vædske. Men når piercerne bruger nikkelfrit titanium heler sårene hurtigt og pænt, og de piercere, der som Lars Dannor Martinsen udelukkende anvender titanium, har væsentligt færre kunder, der har problemer med helingen af deres sår.

Miljøstyrelsen skeptisk
Ifølge Miljøstyrelsen er det en meget vigtig iagttagelse, som bør undersøges nærmere, inden man begynder at ændre i direktivet om piercing.

Men ifølge EUs videnskabelige Komité vil den foreslåede migrationsgrænse, "... kunne indebære ringere risiko for sensibilisering end den eksisterende grænse for nikkelindholdet", som det formuleres.

Alligevel vil Miljøstyrelsen formentlig indstille, at Danmark stemmer nej til forslaget, da styrelsen mener, at forbrugernes beskyttelsesniveau sænkes.

Milliarder er sparet
Siden starten af 1989 har det været forbudt at anvende nikkel i en række forskellige forbrugerprodukter i Danmark.

Siden 90´erne er tilfældende af nikkelallergi således faldet drastisk her i landet på grund af de stramme reguleringer af og grænseværdier for nikkelindholdet, som Danmark har været foregangsland for, og som EU siden har taget til sig.

Ifølge MiljøNyt.dk viser nye beregninger fra Miljøstyrelsen, at forbudet har sparet det danske samfund for ikke mindre end 9,7 mia. kr. over en 20-årig periode. Tallet dækker både over direkte omkostninger - udgifter til læger, sygehuse, medicin, og indirekte omkostninger i form af produktionstab og velfærdstab for den enkelte.

Industri-kommisssionen forslag er nu sendt til høring i de forskellige medlemslande

 

Skæbnedag for nikkelallergi i Europa

Torsdag stemmer EU om nye grænser for nikkelindhold i piercingsmykker. Hvis det vedtages, forudses en genopblussen af den samfundsdyre og livsskadelige nikkelallergi. Men den videnskabelige dokumentationen bag forslaget holder ikke, vurderer eksperter

Af Frank Hvilsom, fbr.dk

Den danske Miljøstyrelse har nu meldt ud, at den er stærkt kritisk overfor det forslag fra EUs industrikommission, som vil fjerne den faste grænse for, hvor stort nikkelindholdet må være i piercing-smykker.

Forslaget vil ifølge styrelsen forringe forbrugerbeskyttelsen og den anbefaler derfor, at afstemningen torsdag i EU bliver udskudt indtil grundlaget for industrikommisionens forslag er yderligere undersøgt.

Alt tyder på, at det er en god ide, for selve dokumentationen bag forslaget kritiseres af en dansk ekspert for at være uvidenskabeligt.

Samtidig forudser piercing-branchen, at forslaget, hvis det vedtages, vil føre til en eksplosion i antallet af nikkelallergitilfælde.

Det israelske studie
Industrikommissionens argumentation for at ændre på nikkelgrænserne hviler især på en israelsk undersøgelse udført på den dermatologiske afdeling på Hadassah University Hospital i Jerusalem under ledelse af en Dr. Arieh Ingber.

Her er 25 dokumenteret nikkelfølsomme personer blevet ørepiercet med piercingstave udført i kirurgisk, rustfrit stål fra American Iron Steel Institute (AISI). Stavene indeholder større mængder nikkel end det i øjeblikket er tilladt at anvende i stave til EU-borgeres ny-piercede huller.

Den israelske undersøgelse er offentliggjort i tidsskriftet Exogenous Dermatology, og ifølge et sammendrag viser undersøgelsen, at ingen af de 25 nikkelfølsomme forsøgspersoner oplevede nogen tegn på nikkelallergi i de cirka 42 dage, de bar piercing-stavene.

Derfor, konkluderer de israelske forskere, så viser forsøget..."at de rustfrie stål-piercing-stave fra AISI ikke udløser uønskede reaktioner på nikkelindholdet hos nikkelfølsomme personer".

To personer reagerer
Men den fortolkning bliver imødegået af den danske ekspert, professor, dr. med. Torkil Menné, fra Videnscenter for Allergi.

- Det er for så vidt et udmærket studium, men den måde de fortolker resultatet på og vurderer deres egne data, er jeg bare ikke enig i, siger han.

Nærlæser man den israelske undersøgelse, viser det sig, at to af forsøgspersonerne faktisk reagerer med kløe og rødmen efter 48 timer. Men forskerne afskriver reaktionen som en tilfældig irritation.

- De har to forsøgspersoner, som reagerer. De fortolker det som harmløst, men der sker jo faktisk noget, siger Torkil Menné, som mener, at konklusionen lige så godt kan være, at der er tale om en allergisk reaktion.

Han fortæller, at en ny dansk endnu ikke offentligtgjort undersøgelse tilsvarende viser, at 5-10 procent i en gruppe af forsøgspersoner reagerer på et nikkelindhold.

- Og det passer jo fint med reaktionerne hos de to personer i det israelske studie, siger Torkil Menné, der har har skrevet doktordisputas i nikkelallergi og har arbejdet med emnet siden 1975.

Ingen kontrolgruppe
Torkil Menné kritiserer også, at den israelske undersøgelse ikke gør brug af en kontrolgruppe.

- De har ikke en gruppe af dokumenterede ikke-nikkel-overfølsomme, som også får en ørepiercing. Hvis man havde haft det, og havde målt lignende reaktioner, så kunne der måske være belæg for at sige, okay, det har ikke noget med nikkel-allergien at gøre. Det er en simpel irritation. Som den fremstår nu, er der afgørende svagheder ved undersøgelsen, siger Torkil Menné.

En del af dokumentationen
Alligevel indgår den israelske undersøgelse som en central del af EU-industrikommissiones dokumentationen for forslaget om at ændre på EUs nikkelgrænser.

En grænse som den kirurgiske, rustfrie stål langt overskrider, og som betyder, at stålet ikke kan anvendes og dermed ikke sælges på et piercingmarked i EU i kraftig vækst, hvilket artiklen senere skal vende tilbage til.

I øjeblikket har EU en fast og maksimal grænse for nikkelindholdet på 0.05 vægtprocent i de piercingsmykker, som bruges til intimpiercing eller sættes i navle, ører og øjenbryn.

Ifølge Miljøstyrelsen betyder 0.05 grænsen, at det i realiteten kun er muligt at anvende nikkelfri materialer. Uden et nikkelindhold er der ingen afgivelse, og det har betydning for reduceringen af tilfældende af nikkel-allergi, idet smykkerne kommer i direkte kontakt med folks blodbaner, når de sættes i de piercede sår.

Vil bryde med princippet
Men industrikommssionens forslag vil altså bryde med princippet om en fast grænse for hvor meget nikkel et piercingsmykke må indeholde. I stedet vil kommissionen have en migrationsgrænse, altså en grænse for hvor meget nikkel et piercingsmykke må afgive. Ifølge forslaget skal det fremover være muligt at anvende nikkelholdige materialer, som kan afgive nikkel i mængder op til 0.2 mikrogram pr. kvadratcentimeter pr. uge.

Ifølge den føromtalte danske undersøgelse, som forskerne er ved at lægge sidste hånd på, så reagerer nikkelfølsomme personer på en frigørelse på 0.2 mikrogram pr. kvadratcentimeter pr. uge. Ifølge Miljøstyrelsen betyder det, at industrikommissionens foreslåede grænse på 0.2 mikrogram ikke vil sikre forbrugerne.

"Man går altså fra en nuleksponering til en eksponeringssituation", som Miljøstyrelsen opsummerer i sin indsigelse mod forslaget.

Betalt af industrien
Den faste grænseværdi har været europæisk lov siden 2001 - med den for metalindustrien kedelige bivirkning, at salget af rustfrit, kirurgisk stål, som førhen blev anvendt i stave til ny-piercede huller er blevet begrænset. Rustfrit stål overskrider nemlig grænseværdien.

Nu viser den israelske undersøgelse imidlertid, at nikkelfølsomme personer ikke reagerer på kirurgisk, rustfrit stål fra American Iron Steel Institute, og dette opsigtsvækkende resultat, er da også blevet en del af argumentationen hos The Ear Piercing Manufacturers (EPM), ørepiercing-smykkernes brancheorganisation.

EPM skriver i en flere sider lang henvedelse til industrikommissionen, at den amerikanske stål har en særlig god legering og hærdning, som betyder, at selvom nikkelindholdet overskrider den nuværende faste EU-grænse, så afgives nikkelen ikke. I hvert fald ikke ifølge den israelske undersøgelse.

Derfor ønsker EPM den faste grænse fjernet og erstattet af en migrationsgrænse.

Men argumentationen har et svagt punkt. Den israelske undersøgelse, som myndighederne og eksperter offetligt kritiserer, er bestilt og betalt af The Ear Piercing Manufactures of Europe Ltd.

EPMs President, John S. Manolakis, bekræfter fra sit kontor i London overfor fbr.dk, at organisationen har bekostet den israelske undersøgelse.

- Og det har ikke været billigt, siger John S. Manulakis, som ikke lægger skjul på, at EPM har lobbyet overfor kommissionen, for at få fjernet princippet om den faste grænse for nikkel-indhold, fordi den forhindrer et salg af kirurgisk, rustfrit stål.

Forslaget er en forbedring
I sin fremlæggelse af forslaget, skriver industrikommissionen, at de har overvejet risikoen for påvirkningen fra nikkelindholdet. De skriver, at spørgsmålet har været forelagt Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotocitet og Miljø (SCTEE) til ekspertgennemgang. Og SCTEE har bekræftet, at en migrationsgrænse vil - som det noget kryptisk formuleres - ..."kunne indebære ringere risiko for sensibilisering end den eksisterende grænse for nikkelindholdet."

Altså, en migrationsgrænse er en forbedring.

Kommissionen skriver videre, at forslaget tager hensyn til nuværende viden, videnskab og teknikker. Altså blandt andet den israelske undersøgelse.

fbr.dk har kontaktet lederen af den israelske undersøgelse dr. Arieh Ingber og forelagt ham den danske kritik, men dr. Ingber har ikke ønsket at kommentere hverken kritikken eller den rolle hans undersøgelse nu indtager i lovgivningsprocessen i EU.

Problemerne med kirurgisk stål
Den danske piercing-branche har oplyst til Miljøstyrelsen, at brugen af kirurgisk, rustfrit stål selv med meget lavt nikkelindhold, har givet forbrugerne alvorlige problemer med helingen af sårene.

- I someren 2001 blev vi opmærksomme på, at hvis kunderne fik et smykke af rustfrit stål i et ny-piercet sår, så blev det ved med at vædske og give småproblemer konstant, fortæller Lars Dannor Martinsen, formand for Dansk Piercig Laug til fbr.dk.

- Så skiftede vi forsøgsmæssigt kirurgisk stål ud med nikkelfrit titanium og inden for en uge forsvandt kundernes problemer, fortæller han.

Derefter gik Lars Dannor Martinsen over til udelukkende at anvende titanium til ny-piercede huller.

- Og siden har vi undgået de her problemer. Når man laver piercinger, er man direkte i forbindelse med blod og væv, og det er helt entydigt vores erfaring, at meget små mængder nikkelafgivelse, giver problemer.

Den Danske Miljøstyrelse har overfor industrikomissionen understreget vigtigheden i de danske observationer og har derfor bedt om, at de undersøges yderligere, før EU ændrer i direktivet.

Piercingbranchen forudser, at hvis den faste grænse for nikkelindholdet opgives, vil antallet af allergitilfælde eksplodere. Nikkelallergi er livsvarigt.


 

Torsdag vedtog EU nye grænser for nikkelindholdet i piercingsmykker.

Forslaget har været stærkt kritiseret af danske myndigheder, eksperter og piercingbranchen, fordi det forringer forbrugerbeskyttelsen, idet flere nu risikerer at få nikkelallergi.

Vedtagelsen betyder, at EU skifter fra en fast grænse for hvor meget nikkel et piercingsmykke må indeholde til en grænse for, hvor meget nikkel smykket må afgive.

Siden 2001 har en såkaldt stav eller et smykke, som skal sættes i et nypiercet hul, kun måttet indholde 0.05 vægtprocent nikkel, hvilket, ifølge Miljøstyrelsen, i praksis betød, at man stort set kun kunne anvende nikkelfri materialer i nypiercede huller.

Det har reduceret muligheden for at pådrage sig den samfundsdyre og livsskadelige nikkelallergi, når staven kommer direkte i forbindelse med blodet, mens piercing-såret heler.

Nu med eksponering
EUs nye vedtagelse betyder, at smykker til nypiercede huller fremover må afgive 0.2 mikrogram pr. kvadratcentimeter pr. uge.

Ifølge Miljøstyrelsen betyder det, at EU dermed går fra "..en nuleksponering til en eksponeringssituation", som styrelsen skriver i sin indsigelse mod forslaget.

Samtidig har den danske ekspert, professor dr. med Torkil Menné fra Videncenter for Allergi, påpeget, at en ny dansk videnskabelig undersøgelse viser, at 5 til 10 procent af nikkelfølsomme personer reagerer på en frigørelse på 0.2 mikrogram.

Også den danske piercingbranche har vidergivet sine konkrete erfaringer med store og langvarige problemer med at få kundernes nypiercede huller til at hele, selv når der anvendes kirurgisk stål med meget lave nikkelkoncentrationer.

Til gengæld forsvinder problemerne hurtigt, når piercerne anvender det nikkelfrie titanium.

Kom igen hvis allergien stiger
Men det har tilsyneladende ikke gjort det store indtryk i den arbejdsgruppe under EUs industrikomission, hvor landene nu har stemt om lovforslaget. Kun Danmark, Holland og Luxemburg stemte imod. Tyskland og Sverige unlod at stemme, mens resten - inklusive de nye medlemslande - stemte for. Dermed er forslaget vedtaget og bliver effektiv lov fra eftersommeren 2005.

EUs industrikommission åbner dog en mulighed for, at direktivet kan ændres igen, i fald der fremkommer målinger, som viser, at nikkelallergien stiger igen.

Nederlag for Danmark
Direktivændringen er et nederlag for Danmark, som gennem flere år har været foregangsland i forbrugerbeskyttelsen mod og bekæmpelsen af nikkelallergi.

Siden 1990´erne er tilfældene af nikkelallergi således faldet så drastisk her i landet på grund af de stramme reguleringer af og grænseværdierne for nikkelindholdet, at sygdommens alvorlige og livsvarige karakter stort set også er forsvundet ud af den offentlige bevidsthed.

Men for nylig viste beregninger offentliggjort i MiljøNyt.dk, at den danske nikkelpolitik har sparet samfundet for ikke mindre end 9,7 mia. kr. over en 20-årig periode. Tallet dækker både over direkte omkostninger - udgifter til læger, sygehuse, medicin, og indirekte omkostninger i form af produktionstab og velfærdstab for den enkelte.

Vi piercer os
Ifølge branchen er piercingmarkedet i vækst over hele EUs område.

Dog har den faste grænseværdi for indholdet af nikkel haft den for metalindustrien kedelige virkning, at salget af rustfrit, kirurgisk stål til piercingstave er blevet begrænset. Rustfrit stål overskred nemlig den faste grænseværdi.

Ifølge The Ear Piercing Manufactures of Europe har branchen ønsket princippet om den faste grænse fjernet, fordi den forhindrede et salg af kirurgisk, rustfrit stål.