AMPALLANG
Helingstid: 8 – 10 uger
Ampallangen har formodentlig sin oprindelse på
Borneo, og denne skik har siden spredt sig til Suwalesi og Sumatra. Palang
betyder ”tværstang” på Iban eller Malaysisk. Der er tale om en stav, der går
horisontalt gennem penishovedet og sædvanligvis også gennem urinrøret. Den
mandlige befolkning på Borneo udførte Palang for at symbolisere mod, status,
vitalitet og fertilitet. Dette har efterhånden spredt sig til over 20
stammefolk i det sydøstlige Asien.
Ikke alle tog helt så avancerede metoder i brug.
Nogle syede klokker eller kugler fast under penis langs med skaftet. Dette
kaldes Kandoekoe, Bungkal eller Kaling-Kaling.
Kuglerne for enden af staven stimulerer det følsomme
væv i kvindens skede i forbindelse med samleje. Oven i købet ville kvinderne i
Dyak stammen (Borneo) ikke have sex med en mand uden Palang. Dyak kvinderne
siger ”sex uden Palang er som ris kogt uden salt”.
Denne horisontale Piercing gennem penishovedet er ret
stabil. Den heler relativt hurtigt op og er også stærkere, idet den passerer
igennem urinrøret. Det er til stor hjælp for din Piercer, hvis penishovedets
bredde bliver opmålt i stiv tilstand. Målingen skal foretages midt på hovedet
imellem toppen og volden.
Ved denne Piercing medvirker urinen til at holde
Piercingen ren, idet indersiden ”skylles” regelmæssigt. Meget ofte er denne
Piercing ret stimulerende for begge parter. Hvis kuglerne er skruet rigtigt fast
og staven har den rette længe, er der meget lav risiko for, at et kondom eller
et pessar bliver beskadiget.
Som princip bør man aldrig tage en sådan stav ud,
medmindre man bør gøre det på grund af komplikationer. Hullet trækker sig
meget hurtigt sammen, hvorved det kan være yderst vanskeligt at sætte smykket
på plads igen.
Nogle gange kan man dog lykkes hermed ved at indsætte
en spids indføringsstift gennem kanalen og derved lede smykket på plads. Hvis
smykket oven i købet fjernes, inden Piercingen er fuldstændigt lægt, vokser
hullet sammen på meget kort tid og efterlader som regel et næsten usynligt ar
på penishovedet.